lørdag den 12. marts 2011

Hvad jeg virkelig har lyst til.


Du sidder på stolen og spør’. om jeg vil ha’ kaffe eller te? Vil allerhelst svare, at jeg kun drikker kropssafter. Gør det ikke, hvis du nu ønsker dig en madonna og ikke en skøge, så mister jeg dig, inden at jeg har haft dig – og jeg vil dig så gerne.
Jeg svarer te for at lyde lidt sippet, men ønsker i virkeligheden varm chokolade til at fylde min mund, sødt og lidt kvalmende, klistret.
Du kommer med te og hælder op. Jeg ser dine hænder som holder på kanden. Ønsker at de vil lægge sig på mit ansigt. Dine læber bevæger sig og du siger noget til mig, som jeg ikke hører. Ønsker at de kysser mine.
Du sætter dig på stolen foran mig. Jeg ønsker at jeg stod bagved dig med mine silkebånd, som jeg bandt omkring dine hænder og dine fødder helt fast til stolen.
Tungeslikker din nakke, dit ene øre og foran på din hals. Jeg sætter mig ned over dig og læbekysser din hage, dine kindben, din pande og din mund.
Du forstår det ikke. Du inviterede kun på en kop kaffe.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar