KATTEN, DER VAR UDE.Stod der med sjælen blottet, du lagde mig nøgen. Nu dækker jeg mig til med høflighedsfraser. Det er da helt i orden, du gør hvad du vil. Nu dækker jeg mig til med kløer og spil. Skal vi slås? Jeg er en kriger, hvis du vil. Dualiteten er i spil. Opgiver og kæmper. Kæmper og opgiver.Vinden, der hiver i døren. Det suser om døren. Åbner og lukker. Ved ikke om du vil ind? Så jeg låser min dør og kryber ind i mørket. Ind i mørket, hvor alle katte er grå. De spinder og gnider sig op ad mine ben. Jeg giver dem mælk og fløde. Gnubber dem mellem ørene. De lægger sig ned. De er kælne. Gnider dem på bugen. Kysser deres forrevne skind. Du ved at jeg kan det. Jeg sidder her i varmen. Deres øjne lyser og mine gnister. Vi forstår hinanden. Jeg spinder og kradser. Du ved at jeg gør det. Jeg åbner døren. Vildkatten strejfer rundt i haven. Kattedamen spør’ : Vil du ind. misser?




