søndag den 13. marts 2011

Closing my door.

KATTEN, DER VAR UDE.

Stod der med sjælen blottet, du lagde mig nøgen. Nu dækker jeg mig til med høflighedsfraser. Det er da helt i orden, du gør hvad du vil. Nu dækker jeg mig til med kløer og spil. Skal vi slås? Jeg er en kriger, hvis du vil. Dualiteten er i spil. Opgiver og kæmper. Kæmper og opgiver.Vinden, der hiver i døren. Det suser om døren. Åbner og lukker. Ved ikke om du vil ind? Så jeg låser min dør og kryber ind i mørket. Ind i mørket, hvor alle katte er grå. De spinder og gnider sig op ad mine ben. Jeg giver dem mælk og fløde. Gnubber dem mellem ørene. De lægger sig ned. De er kælne. Gnider dem på bugen. Kysser deres forrevne skind. Du ved at jeg kan det. Jeg sidder her i varmen. Deres øjne lyser og mine gnister. Vi forstår hinanden. Jeg spinder og kradser. Du ved at jeg gør det. Jeg åbner døren. Vildkatten strejfer rundt i haven. Kattedamen spør’ : Vil du ind. misser?

lørdag den 12. marts 2011

Swing.


Holder om de kolde kæder
du skubber gyngen
jeg holder fast nu
for du greb mig ikke
sidste gang.
Men jeg er klar til at springe igen.
Push-pop, let’s talk about sex,no, let’s make it even better, let’s do it! Give me a swing and do the magic thing with your dinge-ling! Yes, I’m old, but not cold. I still love to swing on a swingrock,we’ll be rocking all over, if you come to me. You’ll see. I love to flower for a biting honey bee, hi,hi.

Dø for at leve.


Noget må dø! Genopstandelse kommer der af. Men jeg er ikke parat til at dø. Ikke nu. Ved ikke helt om jeg lever. Måske er jeg i en lang tunnel mellem død og liv. Everytime you leave me, I die a little – en sanglinje. Måske er jeg bedst til at dø en lille smule. Vil aldrig gi’ helt slip. Og du tør heller ikke gøre det helt af med mig. Venter måske på noget mere dramatisk, så som harakiri. Men ved du hvad? Det kræver mod og det konflikter med mit livsmod, som ikke vil slippe mig, selv når jeg er totalt underdrejet og nedbrudt. Jeg trækker sgu stadig vejret ellers kunne jeg ikke skrige og hulke mig selv ihjel. Vel?

Under uld.


Under vinterfrakke
af uld
længes huden efter
solpletters dansen
gennem lyse blade.

Under strømpebukser
af uld
brænder skødet
efter at folde sig
på en anemonebund.

I vanter
af uld
venter hænder på
at vifte fluer væk
fra de nøgne knæ.

Under huen
af uld
venter hårstrå på
at blive kærtegnet
af en sommerlig vind.

Hvad jeg virkelig har lyst til.


Du sidder på stolen og spør’. om jeg vil ha’ kaffe eller te? Vil allerhelst svare, at jeg kun drikker kropssafter. Gør det ikke, hvis du nu ønsker dig en madonna og ikke en skøge, så mister jeg dig, inden at jeg har haft dig – og jeg vil dig så gerne.
Jeg svarer te for at lyde lidt sippet, men ønsker i virkeligheden varm chokolade til at fylde min mund, sødt og lidt kvalmende, klistret.
Du kommer med te og hælder op. Jeg ser dine hænder som holder på kanden. Ønsker at de vil lægge sig på mit ansigt. Dine læber bevæger sig og du siger noget til mig, som jeg ikke hører. Ønsker at de kysser mine.
Du sætter dig på stolen foran mig. Jeg ønsker at jeg stod bagved dig med mine silkebånd, som jeg bandt omkring dine hænder og dine fødder helt fast til stolen.
Tungeslikker din nakke, dit ene øre og foran på din hals. Jeg sætter mig ned over dig og læbekysser din hage, dine kindben, din pande og din mund.
Du forstår det ikke. Du inviterede kun på en kop kaffe.

Net-dating.


Fanget i et internet af drømme og løgne, knus, kys, søde, er du frisk? Det lagde sig på hendes hud blød og brændende som netteldug. Hun nettede sig i længselen efter at blive fisket op af en Fisherman, slippe ud af nettet og svømme med ham omkring havkorallers atol til lagunesøens blågrønne vand. Det var drømmen der havde fanget hende.

Digte - fiktion og faktion.






Kærligheden
en flaksende fugl
i bur
længselsfuld
efter at flyve ud
svæve på
udbredt vinge
glide på
lyserøde skyer
dykke ned
suset
af frie fald
beruset
af lykke
dobbelt loop
tredobbelt
alt er muligt
frie fugle
kurrer
på himlens tag

tirsdag den 8. marts 2011

Rødstrømpernes dag - også i morgen og i overmorgen.


Show me a woman who doesn't feel guilty and I'll show you a man. (Erica Jong).
For mig handler kvindefrigørelse om ikke at føle skam og skyld fordi jeg er den, som jeg er - kvinde. Jeg tror på at alle mennesker uanset køn har brug for at føle sig frie i tanke og krop. Emancipation betyder frigørelse af afhængighedstilstand. Dog findes der mange afhængighedstilstande, som vi selv vælger, men undertrykkelse er ikke noget, jeg ønsker eller vil ha'. Jeg mener, at den værste form for undertrykkelse er, når kvinder fratages ejerskabet af deres egen krop.

tirsdag den 1. marts 2011

Censur af nøgenhed - hvor går grænsen og er der nogen?

Michelangelo - det sextinske, øh sixtinske kapel.








Censuren driver det vidt overalt - den bruges til at undertrykke den frie tanke. Ytringsfriheden står for skud ikke kun i totalitære samfund - men overalt. For mig at se kun til gavn for enhver magthaver - i din familie, på din arbejdsplads, på sites, som du bruger eller kommenterer på, i medier - censur er et omkringsgribende anliggende - og det er pissefarligt!!!! Kunst og kreativitet kan ikke leve under de vilkår. Rindalisme - ufff!




Min Fb profil er f.eks kun for venner, bekendte som selv har indvilget i at følge hvad jeg udgyder - jeg har ikke inviteret børn og sarte sjæle. Ingen tvang der. Og der findes værre ting i kiosken, blade hos frisøren, på Tv - hvis jeg skal stille mig puritansk an. Og for mig handler det ikke om nøgne kroppe - men om noget som jeg finder smukt og vedkommende. Glyptoteket elsker jeg - og der har jeg også taget mine børn med - nøgne kroppe eller ej. Jeg foretrækker til enhver tid billeder af nøgne kroppe fremfor politikeransigter, forbrydere, tortur, vold , krig og andet lort.





‎...og jeg har en pointe. Og jeg står ved, hvad du ser- også hvad mine børn ser - som kender forskel på kropsfascime og naturlighed. De er opdraget sådan. At tænke frit og det har gjort dem kreative og nysgerrige - og lidt oprørske også. ;-) Jeg kender kun alt for godt til IM's dobbeltmoral og ved at det eksisterer andre steder på selv samme vis. Når man undertrykker det naturlige syn på kroppen - tabu'serer den - perverteres den. Skide usundt for mig at se. Mht ovenstående mandekrop - er den ulækker, frastødende eller er den flot malet? Jeg bliver sgu ikk' ophidset af at se den, hverken seksuelt eller følelsesmæssigt. Jeg bliver vred og seksuel opstemt af andre ting.




Jeg hazelerer over dobbeltmoralen mht hvad der er skadeligt for øjet at se - jeg holder ikke mine børn for øjnene, når TDC viser deres reklame eller som i går at en hunkat blev voldtaget/bollet i vores have. Og nøgne kroppe er ikke skadelige at se på - men vold og krig er efter min mening. Og jeg savner Ole Grünbaum, Inge og Steen Hegler, når kunst, nøgenhed og ytringsfrihed skal gå i burka. Jeg misbruger ikke ytringsfriheden; men bruger den, som den er tiltænkt. Jeg må tro, mene og ytre mig - også på min "egen" Fb-side.